Hej allasammen.
Hermed aflyser vi vores træf på Køge Marina. Det er aflyst ind til myndighederne giver grønt lys igen. Pas godt på jer selv og ikke mindst på andre.
Mvh. CS.
Forbud mod arrangementer, begivenheder m.v. med flere end 10 personer
- Der indføres – med virkning fra den 18. marts 2020 kl. 10.00 – et midlertidigt forbud mod at afholde eller deltage i arrangementer, begivenheder, aktiviteter eller lignende, hvor flere end 10 personer er samlet. Forbuddet gælder både indendørs og udendørs og omfatter både offentlige og private arrangementer, begivenheder mv. Forbuddet gælder foreløbigt frem til den 30. marts 2020.
- Forbuddet hindrer ikke, at flere end 10 personer på sædvanlig vis er til stede og bevæger sig rundt fx i en butik, et supermarked, en lufthavn eller på en togstation. Tilsvarende gælder, at almindelig brug af kollektive transportmidler (tog, busser, fly, færger m.v.) og almindelig tilstedeværelse på en arbejdsplads ikke er omfattet. Forbuddet finder heller ikke anvendelse, hvis der er tale om en forsamling med et politisk eller andet meningsbefordrende øjemed, herunder demonstrationer eller politiske møder.
- Forbuddet gælder ikke i private hjem. Der opfordres dog kraftigt til aflyse planlagte private sammenkomster mv. med flere end 10 personer, generelt begrænse deltagerantallet mest muligt og følge de generelle anbefalinger fra sundhedsmyndighederne om hygiejne, om at holde behørig afstand og om hensigtsmæssig adfærd i øvrigt.
- Politiet får herudover – med virkning fra den 18. marts 2020 kl. 10.00 – mulighed for på offentligt tilgængelige steder at gribe ind, hvis flere end 10 personer befinder sig på samme sted på en måde, der udgør en særlig fare for smitte med coronavirus/covid-19. Politiets skønsudøvelse vil ske under hensyntagen til sundhedsmyndighedernes generelle anbefalinger om at nedbringe antallet af sociale kontakter og holde behørig afstand.